Bornholm Tirsdag 22/8/2017


Bornholm Tirsdag


Ekkodalen
I dag stod jeg op klokken 7 med kun halvåbne øjne, og gik i bad. Da de andre vågnede lidt efter spiste vi Cornflakes, og så pakkede vi madpakke. Da klokken blev 9 tog vi bussen hen til det højeste punkt på Bornholm, som jeg mener hedder Rytterknægten. Vi så nogle satellitter og noget der oppe, og det var faktisk en flot udsigt. Efter vi var kommet ned tog vi hen til Ekkodalen, hvor vi skulle passe på fordi klipperne godt kunne være glatte, selvom de var helt tørre. Da vi kom ned i Dalen tog vi nogle billeder og hørte noget om dalen. Vi prøvede også at råbe for at høre ekko, men der kom faktisk ikke noget da jeg råbte.

Rokkestenen

Bagefter det tog vi bussen hen til rokkestenen, som vi faktisk også fik til at rokke ved at hoppe på den, men man kan også skubbe på det helt rigtige sted. Først troede jeg faktisk ikke jeg kunne hoppe op på den, men så tog jeg mig sammen og kom med op .Rokkestenen vejer omkring de 30 ton.








Havet i Dueodde




Da vi kom op igen tog vi bussen ud til Dueodde. Her mærkede vi på sandet, som er noget af Europas fineste sand. Sandet blev faktisk også brugt til det sand man kan se i timeglas. Da vi kom ned til vandet gik jeg også ud, og man må sige det var meget koldt især hvis du tænker på vejret var mega godt og der var solskin. Vi tog et gruppebillede, og så gik vi op der hvor bussen var, og jeg fik en god Chokolade is med 2 kugler. Dem der havde købt is kunne næsten ikke nå at få spist isen, inden vi skulle køre igen.







Så kørte vi til Svaneke, hvor vi havde 2 timer fri til bare at gå rundt og hygge os. Jeg gik sammen med Mikkel Rosenby og Mads P op og så på de lavede bolsjer, men det var kun Mads der købte nogle. Lidt senere gik vi ned til havet, hvor vi lavede lidt parkour ved at springe fra sten til sten og heldigvis faldt ingen af os i, men vi var tæt på. Vi så også nogle svaner og gik hen til dem. En af dem kom så tæt på, jeg kunne røre ved den, men det gjorde jeg ikke. Mikkel gik også helt tæt på, men så gik de i forsvarsposition og begyndte at lave dem der "skrig" for at skræmme ham væk. Mads var også nede ved dem. Da vi havde 45 minutter eller sådan noget tilbage, gik vi op til en isbutik, hvor jeg købte en Oreo is. Da klokken var 15:15 kørte vi tilbage til Storløkke feriepark, og i aften lavede jeg aftensmad sammen med Mads. Simon og Daniel skulle vaske op. I aften skal vi nok også op og svømme i poolen :-)









Comments