VMD Storbymennesker
Vi har i nogle uger haft emnet "storbymennesker" i Vild Med Dansk 8. Vi har lært en masse omkring, hvordan det er i dag, og hvordan det var for måske 100 år siden.
Hvad har jeg lært?
De læseformål jeg satte mig, til at starte med var: Viden om litterære perioder, fagtekster-fiktion, forskellige læsestrategier og skrivelog.
Vi har læst om forskellige ting, i forskellige tidsperioder og med forskellige forfattere. For eksempel varierer det fra Natasja, som skrev sangen: "Gi´ mig Danmark tilbage" og til "Gårdsangeren" skrevet af Martin Andersen Nexø. Det er to helt forskellige tekster, hvor den ene er langt fra nutiden, men den anden er tæt på nutiden. De har dog begge to en rød streg, og det er de begge handler om storbymennesker.
Vi har lært om hvad klassicisme i 1700-tallet var, hvad ekspressionisme er og hvad realisme er.
Klassicismen var en kunstart i 1700-tallet, og i den havde dramaet en rigtig stor rolle, som genre. Ludvig Holberg var meget optaget af det, og hans stykker har en stor kritik mod de borgere der havde store ambitioner.
Ekspressionisme er en kunstart, som faktisk først var i malerkunsten, men senere blev til litteratur.
I litteraturen skal man beskrive det man oplever med alle slags sanser for eksempel alle lydene og alle farverne. Altså man skal lave et rigtig godt billedsprog. Det har Tom Kristensen for eksempel gjort i "Lirekassen" som giver et godt billedsprog.
Realisme ligger lidt i ordet realistisk, altså virkeligheden. Martin Andersen Nexø blev kaldt en social realist fordi han tog de fattige menneskers vilkår.
S. 269 de sidste 3 punkter
Første Punkt
Det man kan få ud af at læse tekster fra en anden tidsperiode er at man kan lære, hvordan sproget var i gamle dage. Man kan lære både hvordan det staves, men også hvordan man skal læse det op. Vi har både set hvordan ord staves og læst tekster fra gamle dage, men vi har også læst det op for eksempel i den "Politiske Kandestøber". Det var faktisk lidt svært at vide, hvordan man lige skulle læse nogle af ordene op, men vi kom igennem vores lille skuespil.
Andet Punkt
Hvis man læser en fagtekst er ens læseformål typisk at få viden og informationer altså kolde fakta. En skønlitterær tekst er mere noget der er fundet på, noget opdigtet for eksempel et digt. Man går typisk mere i dybden med skønlitteratur og tænker over den. Læseformålet i skønlitteratur kan faktisk bare være at man vil øve sig på at læse. Det kan det også i fagtekst, men det er mere hvis du vil have nogle fakta om noget.
Tredje Punkt
Hvis jeg læser en skønlitterær tekst uden for skole er det mest bare for at få læst noget, altså en slags hygge læsning. Hvis det er fagtekst er det fordi jeg vil have noget viden om noget, og behøves ikke at gå i dybden med teksten, men bare få fakta.
Comments
Post a Comment